Menu

Spørgeundersøgelse

Jan Radzewicz
04. januar 2017 kl. 17:01

Alle trænere, frivillige og spillere i Lyseng Fodbold havde mulighed for at deltage i en spørgeundersøgelse i oktober 2016.

Spørgeundersøgelsen var en del af et pilotprojekt, som DBU og MSI Research i fællesskab havde spurgt 8 klubber, om de ville deltage i for at få et billede af ’Rigets tilstand’. Bestyrelsen var med på idéen. Vi ville selvfølgelig gerne være en del af dette pilotprojekt, for på den måde kunne Lyseng bidrage og være inputgivere til, om det ville give mening, at brede det ud i alle danske Fodboldklubber.

Lyseng Fodbold har ca. 1.100 medlemmer, ca. 150 trænere og ca. 30 frivillige. De har alle haft mulighed for at give en indikation på, hvad de synes om Klubben. Alle tre grupperinger har haft mulighed for at svare på spørgsmål og skrive kommentarer, hvad Lyseng Fodbold gør godt, og hvad vi skal være bedre til.

Bestyrelsen vil gerne sige mange tak til dem, der har brugt tid på at udfylde spørgeskemaet og skrevet nogle gode og konstruktive observationer/betragtninger, med henblik på at gøre Lyseng til en "bedre" klub..

Resultatet af spørgeundersøgelsen foreligger nu, og bestyrelsen vil i den kommende tid arbejde videre med nogle fokusområder.

Overordnet set så gør I/vi meget godt i Lyseng Fodbold. Vi har gode faciliteter, gode trænere og mange spillere, men der er selvfølgelig også nogle områder, hvor vi kan blive bedre. De områder skal vi nu sammen arbejde med.

Bestyrelsen har med denne undersøgelse fået tilvejebragt et materiale, og vi skal nu i gang med at finde ud af, hvordan vi kan udnytte undersøgelsens resultater, indkredse hvor vi har svagheder og hvor vi har styrker, og hvordan vi kan arbejde med at ændre svagheder til styrker.

Det er en længere proces, og vi vil tage hul på arbejdet ved at give jer en orientering om undersøgelsens resultater på Nytårskuren 13. januar, hvor vi har inviteret trænere og årgangsansvarlige til en komsammen, hvor vi bl.a. skal have en dialog om undersøgelsen og dens resultater, hvordan vi kommer videre, lidt andet og så lidt spisning og hyggeligt samvær.

Vi kan i bestyrelsen ikke løse opgaven alene, så derfor vil vi gerne inddrage jer i det videre arbejde her i 2017, f.eks. med at udarbejde en vision og opstille værdier for Lyseng, eller en kommunikationsstrategi, som er nogle af de områder, hvor vi har et hul, og hvor der er plads for forbedringer.

Bestyrelsen er trukket i arbejdstøjet, men vi kan ikke løfte det hele selv, så hvis nogen sidder med en lyst og et overskud til at søsætte nogle forbedringstiltag i Lyseng Fodbold, så høre vi gerne fra jer. (skriv til Mette Hansen – Mtth@tdc.dk).

Vi er taknemmelige for alle jer, der er en del af Lyseng Fodbold – Trænere, frivillige, spillere og forældre – uden jer var det ikke muligt at være en af Danmarks største Fodboldklubber.

 

Godt Nytår til Jer alle.

 

vh

Jan Radzewicz

Bestyrelsesformand.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk