IF Lyseng nomineret til Årets Samarbejdsklub
Når AGF på søndag får besøg af OB, er der vigtige points på spil for begge klubber. En anden ting, der også er på spil, er prisen som Årets Samarbejdsklub. Og her er IF Lyseng med i kapløbet sammen med VSK Aarhus og TST Fodbold.
Det glæder ungdomsudviklingstræner, Alexander Flattum, som blandt andet dedikerer nomineringen til de dygtige trænere i klubben:
- IF Lyseng har igennem de seneste år været i en rivende udvikling, hvor vi som klub har formået at skabe rammerne omkring en fantastisk børnefodbold med Marc Søballe i spidsen. Siden har vi fået bygget et rigtig solidt ungdomsmiljø op for U13 og op efter - på både elite- og breddedelen, med dygtige trænere og årgangsansvarlige, som lægger mange interessetimer på anlægget. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre.
Fremtiden ser lys ud
Og det sunde og solide børne- og ungdomsmiljø er kommet for at blive – for alle spillere i klubben, fortæller Alexander Flattum:
- IF Lyseng vil også i årene fremover fokusere på at gøre tilbuddet bedre med endnu mere struktur omkring holdene, så trænere og spillere får endnu bedre vilkår. Vi stræber som klub efter at skabe så mange som muligt, så længe som muligt og ikke mindst med så stor kvalitet i træningen som muligt. På den måde går bredde og elite hånd i hånd, og vi har bevist, at det kan lade sig gøre. Det er vi utrolig stolte over som klub.
Masser af Lyseng-spillere på stadion
Samarbejdsklubbernes løber af stablen på søndag, hvor store dele af Lysengs børnespillere og -trænere går i samlet flok mod Ceres Park.