Menu

IF Lyseng er Jyllands største fodboldklub

image
Henrik Brandt
07. maj 2019 kl. 21:31

Med offentliggørelsen af de seneste medlemstal fra DIF/DGI indtog IF Lyseng Fodbold officielt rollen som Jyllands største fodboldklub.

Klubben er i idrætsorganisationernes ’Centralt Foreningsregister’ (CFR) registreret med 1492 medlemmer mod 1156 i 2017. Forklaringen på den store fremgang er dels en fantastisk indsats af ledere, trænere og frivillige i det forgangne år, dels en teknikalitet i medlemsindberetningen, hvor kriteriet for at tælle med i CFR er, at man i løbet af året skal have været medlem i tre måneder. Tidligere har klubben blot indberettet det registrerede medlemstal ved kalenderårets afslutning. 

Så sent som i weekenden 5.-6. april var 21 trænere og ledere fra IF Lyseng på studietur til Brøndby IF, BK Skjold, Svendborg GF/Svendborg fB og Fremad Valby for at samle inspiration til det igangværende projekt ’Danmarks bedste ungdomsmiljø’.

At IF Lyseng har et stort ansvar for ungdomsfodbolden, viser de aktuelle medlemstal, hvor IF Lyseng i aldersgruppen 13-18 år ligeledes rangerer som Jyllands største og landets fjerdestørste fodboldklub med 511 medlemmer i aldersgruppen. Kun B93 (613), Brøndby F (552) og Farum Boldklub (522) er større i denne aldersgruppe.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk