Menu

Fodboldpas til alle spillere og trænere

jgh
25. maj 2018 kl. 22:26

I dag træder EU's nye databeskyttelsesforordning i kraft. Det får betydning for foreningslivet, herunder også for IF Lyseng Fodbold.

Fodboldpas indføres
For at hjælpe os alle - klubberne og DBU - med at overholde lovgivningen får alle registrerede fodboldspillere og fodboldmedlemmer i Danmark et personligt fodboldpas i digitalt format. Fodboldpasset vil indeholde en række data om spilleren, herunder:

  • I hvilken klub spillerens spillercertifikat befinder sig
  • Hvilke klub- og holdhverv han/hun evt. har
  • Personoplysninger (dem som klubben ligger inde med)

Fodboldpasset vil også indeholde den vigtige oplysning om, hvordan spillerens oplysninger håndteres af DBU og klubberne. For at sikre at alle spillere har set den information, vil det gælde at ALLE fodboldmedlemmer SKAL aktivere deres fodboldpas.

Fodboldpas - Hvor og hvornår?
Fodboldpasset er tilgængeligt for spilleren/træneren via Mit DBU (mit.dbu.dk). Senere via Fodbold App'en og en ny app "Driblr" (kommer inden for en uges tid). Første gang du logger på vil du blive bedt om at acceptere en række punkter omkring persondata og de systemer DBU og klubberne benytter sig af, herunder brug af billeder i forbindelse med KlubCMS (Lyseng bruger KlubCMS til sin hjemmeside). 

Mails fra DBU
DBU har allerede for en månedtids siden udsendt en mail til alle spillere omkring Fodboldpasset og "Driblr". Mandag den 28. maj og 10-12 dage frem udsender DBU en mail til alle spillere omkring aktivering af Fodboldpasset.

Mailen bliver sendt til den enkeltets spillers kontakt-mail-adresse. Du kan se din registrede mail-adresse på MitDBU eller i Fodbold App'en under Indstillinger -> Min profil.

Er det en forkert mailadresse, så send den rigtige til din træner, som vil sørge for at den kommer videre til Lyseng administration.

Du kan læse meget mere om Fodboldpasset på DBU's hjemmeside. Linket er: https://www.dbujylland.dk/temaer/fodboldpas_og_persondata/fodboldpas

De har også en FAQ her: https://www.dbujylland.dk/temaer/fodboldpas_og_persondata/fodboldpasfaq

FAQ:

Jeg kender ikke mit DBU-login: Tag fat i din træner som vil spørge videre i Lyseng administration.

Hvis jeg ikke aktiverer mit fodboldpas: Fra efterårssæsonen 2018 kan man kun komme på holdkort, hvis man har aktiveret sit fodboldpas.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk