FodboldFritid i efteråret 2017
IF Lyseng tilbyder efter sommerferien Fodboldfritid for drenge og piger fra 0.-3. klasse. Initiativet bygger på at tilbyde børn en sjov og aktiv eftermiddag med leg, læring og bevægelse i centrum. Gennem legende aktiviteter med fodbolden i fokus er Fodboldfritids mål at udvikle børns fodboldmæssige færdigheder med særligt fokus på teknik, motorik og perception.
Fodboldfritid varetages af dygtige trænere, der henter børnene på de nærliggende skoler, sørger for frugt og hygge samt mange gode, sjove og lærerige oplevelser på fodboldbanen.
Vi tilbyder at hente børnene fra Interskolen i privatbil. Børnene fra Rundhøj, Holme, Kragelund og Skåde skoler tilbyder vi at hente af en træner, der går til Lyseng med børnene.
TRÆNINGSINFO
Fodboldfritid foregår hver mandag, onsdag og fredag hele året rundt, undtagen i børnenes sommerferie, efterårsferie, juleferie, påskeferie og på andre helligdage og skolefridage. Fodboldfritid foregår på IF Lysengs anlæg og starter op mandag d. 14. august. Fodboldfritids dagligdag følger vejledende skema:
14:00 – 14:45 | Afhentning på skolen Ankomst til Lyseng klubhus og frugt |
14:30 – 15:00 | Omklædning og hygge |
14:45 – 16:00 | Træning og leg udendørs på kunstgræsbanen |
16:00 – 16:15 | Omklædning og bad |
16:15 – 16:30 | Hygge og afhentning i Lyseng klubhus |
TRÆNERE
Trænerne er Mads Ravn, Johannes Bredthauer og Rune Düring.
TILMELDING - hurtigst muligt
Tilmelding foregår via http://www.lyseng.dk/diverse/ny-i-klubben/ skriv FodboldFritid i bemærk Er du allerede medlem af IF Lyseng Fodbold skal du sende en mail med navn, fødselsdato og adresse til fodbold@lyseng.dk. Skriv FodboldFritid i emnefeltet.
BETALING/PRIS
Prisen er kr. 700 pr. måned i 11 måneder. Betaling første gang pr. 10.8, herefter hver den 1. i hver måned. Juli måned er betalings fri.
Betaling skal ske via en fast bankoverførsel til vores konto. Det er et krav at man sætter en bankoverførsel op. Nærmere info direkte efter tilmelding er sket.
IF Lyseng forbeholder sig ret til at lukke aktiviteten med løbende måned plus 30 dage, hvis der er for få deltagere.
KONTAKTPERSONER
Hovedansvarlig - Annette Hansen, 20208128, fodbold@lyseng.dk
Sportslig ansvarlig - Mads Ravn, 41177888