En lokal ’Ræv-indes’ oplevelser fra Sydney i Australien
Hendes navn er Camilla Holmbo Arentoft, og hun er 20 år gammel og i starten af 2019 tog hun en beslutning om at prøve et udenlandseventyr i Australien. Vi er så heldige, at hun er frisk på at dele hendes oplevelser med os alle – læs med her.
Efter at have gået på Marselisborg Gymnasium på ESAA har Camilla nu et par sabbatår, hvor hun arbejdede, rejste i Sydøstasien og er nu smuttet til Sydney, Australien for at få en masse fede oplevelser og spille fodbold.
Camilla har spillet fodbold i IF Lyseng næsten hele sit “fodboldliv”. Hun startede med at spille for et skolehold på Kragelundskolen, da hun var 6 år, og da hun var 7 startede hun i Lyseng og har spillet der lige siden, indtil nu. Hun spillede i juniorrækkerne, på klubbens første U18 DM hold og senest har hun spillet første division.
I Australien spiller hun nu i WNPL1, som er den anden højeste række efter W-league, som kun kører over sommermånederne (hvilket betyder at den slutter i januar). At W-league stopper i januar og NPL starter i marts betyder, at spillerne fra W-league rykker ud til NPL klubberne, hvilket uden tvivl er med til at hæve niveauet. Camilla synes niveauet er sindssygt højt, og højere end noget hun har prøvet at spille før. Træningerne er ekstremt seriøse og der bliver virkelig gået til den, hvilket hun synes er super fedt.
Camilla står som nr. 5 fra højre på bagerste række
Hun oplever, at der ligesom i Danmark er stor fokus på taktikken, men at de som spillere bliver endnu mere inddraget i oplæg til kampene, justeringer i pausen osv. Det synes hun er enormt spændende og motiverende, fordi hun bliver tvunget til konstant at skulle forholde sig til egen og holdets præstation og finde problemer og løsninger undervejs.
Camilla fortæller ”Det er fedt at spille her, og det er uden tvivl også anderledes. For mig var der da klart en sprogbarriere i starten, da det går sindssygt hurtigt, når man spiller, min træner har en meget australsk accent og jeg blev overrasket over, hvor mange fodboldtermer man alligevel ikke kender - men der gik heldigvis ikke længe før det holdt op med at være et problem. Herudover trænede vi, da jeg ankom, kl. 05.45 da det simpelthen ville blive for varmt ellers (allerede kl. 7 var der 30 grader), og det er jo ikke lige et problem jeg kender til fra Danmark ;). Nu, da vi går vintermånederne i møde, er det kun en af træningerne der ligger om morgenen, og resten om aftenen, som jeg kender det fra klubtræning derhjemme. Vi har også prøvet at have en træning aflyst fordi der var for meget røg i luften som konsekvens af store skovbrande under hedebølgen. Det er ting, som jeg ikke normalt oplever derhjemme, men til gengæld skal jeg heller ikke spille i sne her, og fodboldpigerne begynder jo at fryse, hvis der er 20 grader - ved sidste kamp var der “kun” 22 grader og et par stykker af pigerne ville have vanter på...”.
Fælles kampråb
Camilla oplever det som utrolig spændende og motiverende at prøve noget helt andet med fodbold. Selvom spillet er det samme, er der alligevel så mange små ting der bliver gjort lidt anderledes her, at det er en kæmpe oplevelse også rent fodboldmæssigt. Et af hendes vigtigste budskaber til pigerne i Lyseng er ”at hvis man har lyst til og mulighed for at tage ud i verden med sin fodbold skal man bare kaste sig ud i det. Selvom der er lidt arbejde med det er det langt fra umuligt at komme af sted og man får nogle oplevelser, som man vil huske resten af livet - og en lille bonus for mig er at der er bare lidt bedre vejr i Australien end i Danmark og desuden er Sydney en ret fed by at bo i”.
Det var lidt fra Camilla og hendes oplevelser fra ’down under’. Tak til hende, for at dele det med os alle her i klubben.
Lidt flere billeder fra Australien
